Kristian Jensen går balancegang i Tyrkiet: »Det er klart, at der skal ske en udrensning i forsvaret, men …«

[unable to retrieve full-text content]

Mareridt i ferieparadiset: Giftige kæmpeøgler, elektriske stød og drukning

En »kultur af tortur« har spredt sig i Thailand under militærjuntaens styre. Sådan lyder anklagen i en omfattende rapport fra Amnesty International, som den thailandske militærregering tilsyneladende finder så sprængfarlig, at den har truet menneskerettighedsorganisationen til ikke at fremlægge sine konklusioner i hovedstaden, Bangkok.

Rapporten beskriver 74 påståede tortursager, siden juntaen kuppede sig til magten i maj 2014. Fanger er bl.a. blevet tæsket, udsat for simuleret drukning, kvalt med reb og har fået elektriske stød gennem kønsorganerne. En mand blev rullet hen ad et gulv i en tønde, som han var blevet presset ned i nøgen sammen med en giftig kæmpeøgle.

Amnestys rapport indeholder vidneudsagn fra flere ofre.

»De puttede en plasticpose over mit hoved, indtil jeg besvimede,« citeres en anonymiseret mand for at sige.

Militæret tog magten

  • I maj 2014 kuppede militæret sig til magten i Thailand, det sydøstasiatiske land med ca. 67 mio. indbyggere.
  • Militæret ser sig selv som garant for stabilitet i landet, der har oplevet voldsomme politiske uroligheder de seneste år. I august i år godkendte befolkningen ved en folkeafstemning en ny forfatning, som sikrer, at militæret vil få lov til at spille en betydelig rolle selv efter et lovet demokratisk valg næste år.
  • Thailand er et konstitutionelt monarki. Kong Bhumibol Adylyadej har siddet på tronen siden 1946 og er den monark i verden, der har regeret i længst tid.

»De gav mig elektriske stød gennem min penis og brystkasse. Jeg blev fastgjort – mine ben blev bundet, og mit ansigt blev dækket med tape og en plasticpose.«

Menneskerettighedsorganisationer, FN og vestlige regeringer har udtrykt stærk foruroligelse over, hvor hurtigt det er gået ned ad bakke for Thailand, der ellers trådte ind i dette århundrede som et velstående, lovende demokrati, men hvor befolkningens rettigheder nu er kommet under et stærkt pres.

Freedom House, en amerikansk ngo, siger, at Thailand er det land i verden, der inden for de sidste par år har oplevet den mest dramatiske indskrænkning af frihedsrettigheder.

Benægter anklager

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten siger lederen af Amnestys afdeling for Sydøstasien, Rafendi Djamin, at Thailands militærledere »har tilladt, at en kultur af tortur har bredt sig, og hvor ingen gerningsmænd stilles til regnskab, og ingen ofre opnår retfærdighed«.

Militæret benægter anklagerne om tortur.

»Jeg har ikke set tegn på tortur, og det thailandske folk har ikke set tegn på tortur,« siger Sansern Kawkamnerd, en talsmand for premierministeren, til Reuters.

Siden generalerne tog magten fra en demokratisk valgt regering – under påskud af at ville stabilisere Thailand efter lang tids politisk uro – er de i stadig større omfang begyndt at fængsle kritikere og censurere medier. Hundredvis af journalister, aktivister og politikere er blevet tvunget igennem militærets såkaldte »holdningsjustering«, hvor de presses både psykisk og fysisk til at opgive deres kritik af juntaen. Samtidig har adskillige fået årtier lange fængselsdomme for majestætsfornærmelse – en anklage, der ifølge kritikere bruges som et politisk våben af juntaen.

I forbindelse med torturrapporten havde Amnesty planlagt at afholde et pressemøde i Bangkok onsdag aften. Men det blev aflyst, da regeringen truede med at arrestere deltagerne. Det fik Amnesty til at sige, at juntaen var mere interesseret i at forfølge aktivister end at stille de ansvarlige for torturen til ansvar. Der lyder også kritik fra FN.

»Episoden er endnu et slående eksempel på et nyt mønster af chikane mod menneskerettighedsaktivister, der dokumenterer tortur i Thailand,« siger Laurent Meillan fra FN’s menneskerettighedskontor i Bangkok.

Fakta om Rosetta og Philaes kometmission

Rumsonden Rosetta lettede fra Jorden i 2004, opsendt af ESA, Det Europæiske Rumagentur. Fredag nåede den sit mål, kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko

Læs her om rumsonden og missionen:

  • Sonden har fået sit navn fra Rosettastenen, der førte til forståelsen af hieroglyfferne.
  • Med sig havde Rosetta den lille cirka 100 kg tunge kometlander Philae, der skulle bringes i nærkontakt med en komet.
  • Oprindelig var det meningen, at Rosetta skulle kredse om kometen 46P/Wirtanen. Missionen blev udsat, og man valgte i stedet kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, der befinder sig 680 millioner kilometer fra Jorden.
  • Rosetta har fået strøm fra solceller. Dens strømforsyning er produceret af den danske elektronikvirksomhed Terma.
  • Rosetta blev i august 2014 den første rumsonde i kredsløb om en komet, og landingsfartøjet Philae var det første, der hægtede sig fast på en komet – 12. november 2014.
  • Philaes landing foregik ikke som planlagt, og fartøjet landede et sted, hvor der var skygge, og hvor solcellerne ikke kunne generere strøm.
  • Fartøjet nåede dog at sende billeder fra kometen og foretage en række eksperimenter, før det lukkede ned efter tre dage.
  • Tidligere i september lykkedes det endelig efter næsten to års søgen at lokalisere Philae via et billede, som blev taget fra Rosetta.
  • 30. september foretog Rosetta en “selvmords-nedstyrtning” på 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. På vej ned fortsatte sonden med at sende billeder hjem til Jorden. Da signalerne stoppede fredag eftermiddag var missionen afsluttet endegyldigt.
  • Kometer består af is og stenmateriale, der kan være flere milliarder år gammelt. Derfor kan de lære os om solsystemets historie.

Kilde: ESA, Det Europæiske Rumagentur

Margrethe Vestager: Aftale om Europol er usandsynlig

Danmark får svært ved at få parallelaftale med EU om Europol, mener konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Tyrkiet får israelsk erstatning for blodig storm på båd

Israel har sat 20 millioner dollar ind på en tyrkisk konto som erstatning for at have dræbt ti tyrkere.

Bulgarien forbyder burka på offentlige steder

Muslimske kvinder, der vil bære burka i Bulgarien, skal fremover holde sig væk fra det offentlige rum.

Filippinsk præsident sammenligner sig selv med Hitler

Filippinernes præsident mener selv, at hans krig mod kriminelle minder om Hitlers udryddelser af jøder.

Champagne hos Terma efter afsluttet Rosetta-mission: Vores strømforsyning har gjort sit job

Den afsluttede rummisson blev mødt med glæde og vemod hos Terma, der havde produceret udstyr til kometjægeren.

Rosetta-mission kan give os svaret på livets oprindelse

Efter 12 års kredsløb i rummet landede rumsonden Rosetta fredag klokken 12.38 dansk tid på kometen 67P – Tjurjumov-Gerasimenko.

Ifølge Tina Ibsen, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, er det en stor dag for rumfartshistorien.

– Det markerer afslutningen på en af de største missioner, vi har haft inden for det sidste årti.

Missionen havde til formål at undersøge vandet på kometen, men gav forskerne nogle uventede resultater.

– Man har fundet nogle meget komplekse aminosyrer og sukkerarter på kometen, som er molekylære byggesten. Det havde man ikke regnet med, siger hun.

– Så det ser ud til, at alt det, man skal bruge for at skabe liv, er til stede på kometerne i vores solsystem.

Fundet af både aminosyre og sukkerarter forstærker den teori, forskerne indtil nu har haft om vores solsystem.

Forskerne mener, at det indre solsystem blev bombarderet for 3,9 milliarder år siden af kometer, og at livet opstod som følge af de bombardementer.

Tinkoff satser på dansker i Lombardiet Rundt

Når sæsonens sidste World Tour-løb køres lørdag, så kan det blive med danske Jesper Hansen (Tinkoff) i en hovedrolle.

Jesper Hansen er i hvert fald det ene af to kort, som Tinkoff-holdet har tænkt sig at spille ud med i klassikeren, der også kaldes for sæsonens femte monument i cykelsporten.

Alberto Contador meddelte fredag, at han må trække sig fra løbet på grund af sygdom, og derfor satser Tinkoff på Jesper Hansen og Rafal Majka.

– Vores overordnede plan er at spare Rafal og Jesper indtil de sidste 60-65 kilometer. De er på papiret vores bedste kort. Vi vil forsøge at dække udbrud med andre ryttere, siger holdets sportsdirektør Lars Michaelsen i en pressemeddelelse.

Normalt signalerer Lombardiet Rundt, at sæsonen er forbi, men sådan er det ikke i år, da der køres VM i oktober i Qatar.

Lombardiet Rundt kaldes også for “de faldne blades løb,” da det ligger i efteråret. Rytterne skal lørdag ud på 240 kilometer og over fem stigninger i det nordlige Italien, hvor starten går i Como, og målstregen krydses i Bergamo.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami